Ja, jeg er ham den irriterende nede på lærerværelset. Jeg har brugt utallige timer på at tale om, hvordan ChatGPT kan revolutionere lærergerningen, og hvordan vi skal lære eleverne at bruge teknologien til at styrke deres faglighed i hverdagen. Jeg har argumenteret for, hvordan vi som lærere kan udfordre os selv og forbedre vores kommunikation, stilladsering, differentiering og kreativitet af undervisningen.
Det mener jeg stadig, at sprogmodeller og kunstig intelligens kan. Men vi bør måske overveje den snigende “verbum-ificering” af ChatGPT. I gamle dage ‘søgte man på nettet’ efter alt fra bridgeklubber til madopskrifter. I dag ‘googler’ vi det bare. Google er med andre ord gået fra at være et firmanavn til at blive et verbum, og det samme er ved at ske for ChatGPT. Men når et produkt bliver synonymt med selve teknologien, bør vi stoppe op og spørge: Hvilken type virksomhed er det egentlig, vi overgiver os til?
Jeg har længe været optaget af ChatGPT og har fået en snigende fornemmelse af, at der er ugler i mosen. I bogen Supremacy beskriver Parmy Olson indgående udviklingen af ChatGPT, Googles involvering og de etiske dilemmaer, der har udfordret OpenAI. Alligevel var jeg længe for begejstret for selve produktet til at lade mig stoppe.
Da jeg så, at Elon Musk kritiserede ChatGPT’s etik, løftede jeg et øjenbryn eller to, men affærdigede det med, at han blot forsøgte at bane vejen for sin egen model, Grok. Men da jeg læste om Dario og Daniela Amodeis brud med OpenAI, og hvordan de stiftede Anthropic og modellen Claude netop på grund af etiske uoverensstemmelser med ChatGPTs direktør, Sam Altman, blev min skepsis for alvor vakt. Alligevel forsatte jeg med ChatGPT, det var jo stadig et utrolig brugervenligt produkt.
Men da historikeren Rutger Bregman, forfatter til bogen Moral Ambition og manden bag den (måske) fedeste Davos-tale fra 2019, forleden gæstede Guardian-podcasten Today in Focus (11.03.26), blev det sidste søm banket i kisten for mig.
Bregman peger på en række røde flag hos OpenAI og deres direktør, Sam Altman, som rejser alvorlig tvivl om ChatGPTs etik. Det gælder særligt:
- Politisk finansiering: Anklager om massiv økonomisk støtte til Donald Trumps bagland.
- Militært samarbejde: OpenAI’s nye, tætte bånd til det amerikanske militær.
- Samarbejde med ICE: Teknologiske partnerskaber med de amerikanske immigrationsmyndigheder.
Bregman henviser til kampagnen quitgpt.org for alle, der ønsker at dykke dybere ned i de etiske problemstillinger.
Andre sprogmodeller kæmper også med etiske spørgsmålstegn, herunder Googles Gemini. Som Parmy Olson beskriver i bogen Supremacy, var Google tidligt ude som en dominerende spiller, da de opkøbte AI-virksomheden DeepMind.
Olson skildrer, hvordan Google med tiden “opslugte” DeepMinds oprindelige vision om at bruge AI til samfundsgavnlige formål, såsom kræftforskning. I stedet blev teknologien underlagt Googles kerneforretning: optimering af søgeresultater og annonceindtjening. For mange står dette som et direkte svigt af den oprindelige mission.
Som en betingelse for opkøbet forsøgte DeepMind ellers at oprette et uafhængigt etikråd, men ifølge Olson neutraliserede Google rådet ved at hemmeligholde deres arbejde. I sidste ende fjernede de den uafhængige kontrol fuldstændigt for at undgå eksternt ansvar.
Jeg sidder stadig på lærerværelset. Jeg fabulerer, mens jeg voldsomt gestikulerer mine idéer. Vi skal ikke stoppe med at bruge kunstig intelligens, men vi skal være langt mere opmærksomme på, hvilke platforme vi vælger. Der findes reelle alternativer:
- Skolebot: En stærk dansk platform, der tager højde for GDPR. Selvom den i øjeblikket kører oven på Googles Gemini – som også har sine etiske udfordringer – er de slet ikke på niveau med de røde flag, vi ser hos OpenAI
- Mistral: En fransk AI-model, der vægter europæiske standarder.
- Claude: En fremragende model fra Anthropic, der er bygget på etiske principper og har markeret sig ved gentagne gange at afvise samarbejde med det amerikanske militær.
- Perplexity: En søgemaskine-hybrid, der citerer sine kilder direkte. Den giver brugeren mulighed for at faktatjekke svarene med det samme, hvilket er et essentielt værktøj i undervisningen.
Summa summarum: Næsten alle store tech-virksomheder drives af profit, og kunstig intelligens er et fantastisk værktøj, vi ikke skal undvære. Men vi skylder os selv og vores elever at overveje, om vi fortsat vil støtte Sam Altman og OpenAI.
