Lærermøder kan føles som et koordineringsorgan for lærerlivet. Et rum, hvor vi krydser en masse bokse af, bliver enige om en masse ting, brokker os lidt over alt det, vi ikke kan nå, og over, hvor ”pissedårligt opdraget” nogle af eleverne er, mens vi snakker om elevernes usunde mobilforbrug. Alt dette foregår selvfølgelig, mens den ene teammedlem skriver noget på sin pc, mobil eller tablet.
Dette er et produkt af mange ting, men lad os ikke dvæle så meget ved, hvorfor det er sådan, men mere på, hvordan man kan ændre denne usunde kultur, der kan snige sig ind på ethvert team, årgang og skole. Lærermødet er et supervigtigt organ i lærergerningen – det er her, kulturen og den måde, vi snakker om eleverne på, skabes.
Det gode møde kalder først og fremmest på en fast skabelon og en klar dagsorden. Her opstår det første vigtige opmærksomhedspunkt: Dagsordenen må ikke først deles på selve dagen eller natten før, hvilket desværre ofte sker. Den skal sendes ud i god tid, og hvert punkt skal have et tydeligt tidsinterval. Her kan man også indsætte forberedelseskrav til deltagerne, fx: “noter 5 positive ting om en elev, der fylder meget for tiden”, “gennemgang af ens seneste lektion med fokus på et inkluderende klasserum”, eller “læs eller opdater en PN” eller lignende.
Nu skal mødet til at starte, og alle er med al selvfølgelighed mødt op forberedte og klar til at gennemgå punkterne på dagsordenen. Dog bliver det første punkt om skovturen næste uge hurtigt til en lang snak om tægebid, de ustyrlige drenge og madpakker. Dette var ikke hensigten med det punkt på dagsordenen, og det var også kun tænkt, at punktet skulle tage 5 minutter, og nu er der nærmest ikke tid til at reflektere over nye pædagogiske tiltag. For at forhindre en sådan problematik skal hvert punkt på dagsordenen tydeligt indikere sit formål: Er det et orienterings-, diskussions-, aktions- eller idégenereringspunkt?
Denne tydeliggørelse sikrer, at Else eller Per ikke kommer med deres besyv om skovturen næste uge, hvis skovturen er et aktionspunkt, hvor der blot skal aftales hvem, hvad og hvor – og ikke, om det er en god idé. Dette betyder også, at mødet skal have to-tre personer til at tage tjansen med tidsstyring, referent og tovholderfunktion. Dette kan med stor fordel gå på rotation, så alle får ejerskab over mødet.
Når mødet kommer til sin ende, er det vigtigt, at vi ikke bare siger tak for i dag og smutter videre uden at reflektere over mødet. Det er her vigtigt at tage mindst 2 minutter til at reflektere over, hvordan mødet er gået. Det er her vigtigt, at vi står til regnskab over for os selv, men også over for hinanden. Holdt vi os til dagsordenen, lod vi et aktionspunkt blive et aktionspunkt, og følte alle sig hørt under et diskussionspunkt? Det kan her anbefales, at man tager en stille runde på 1-2 minutter alene, før man evaluerer som team.
Genovervejer vi rammerne for vores møder, flytter vi fokus fra tidsspild til pædagogisk udvikling. For det gode lærermøde opstår ikke af sig selv, det kræver struktur, benhård disciplin og en fælles respekt for hinandens tid, hvis vi skal skabe den skole, vi ønsker for både os selv og eleverne.
