Jeg har rettet tusindvis af opgaver og omskrevet utallige undervisningsplaner, beskeder og forløb i jagten på den perfekte lektion. Det gør jeg faktisk stadig. Vi har dog fået en kollega, AI, der kan optimere og forbedre vores planlægningsproces.
Vi hører i dag utroligt meget om Artificial Intelligence (AI), kunstig intelligens (KI) og store sprogmodeller, men hvordan bruger man det egentlig i praksis? Hvordan bruger man det bedst, og hvilken model skal man vælge? Det er nogle af de mange spørgsmål, man stadig sidder tilbage med som både lærer, leder og i den grad også som elev.
Svaret er, som det så ofte er her i verden: Det kommer an på …
For det kommer ikke kun an på, hvad dit mål er, men også på hvilke politiske og etiske overvejelser du gør dig om verden omkring dig. Men det kommer i høj grad også an på, hvordan du vil bruge din AI som en aktiv medspiller i din hverdag.
At bede eleverne (og læreren) om “at bruge AI” svarer til at give dem en hel værktøjskasse uden at forklare forskellen på en hammer og en skruetrækker. De prøver måske at slå et søm i med skruetrækkeren (bruger en kreativ model til faktatjek). Ja, jeg har hængt et billede op sådan, men det var hverken kønt eller holdbart. Det virker på overfladen, men resultatet bliver skævt og usikkert. Vi skal lære at kende forskel på værktøjerne, så vi ved, hvornår man bruger ”Perplexity-hammeren” for kildekritik, og ”Claude-penslen” for visuelle opsætninger.
Lad os starte med Skolebot. Den sikre havn. Det er her, vi sender eleverne hen, når vi skal overholde GDPR-reglerne og sikre, at de ikke bliver mødt af upassende indhold. Den er fantastisk til de mindre klasser eller de første famlende skridt, fordi den fungerer som et filter. Jeg ville også anbefale den til ældre elever og lærere. Skolebot kan dog føles som at cykle med støttehjul; på et tidspunkt får man brug for mere fart og færre begrænsninger.
Når vi taler om Claude, bevæger vi os ind i det mere nuancerede og kreative rum. Claude er ofte bedre til at fange de sproglige finurligheder og den menneskelige varme samt sætte tekst op i et bedre overblik. Jeg bruger den selv, når jeg skal have et overblik over fagtekster, når jeg skal lave lærer-, undervisnings- og årsplaner. Den er mindre god som søgemaskine og billedgenerator end andre modeller.
Gemini er den lynhurtige integrator. Fordi den bor i Googles økosystem, er den genial til at trække data på tværs af dokumenter og søgninger i realtid. Den er assistenten, der har læst alt det, jeg ikke selv nåede, og som kan opsummere en lang række kilder på få sekunder. Gemini er kort sagt, efter min mening, bare det nye Google – du kan lave dine egne billeder og søge efter information.
Og så er der Perplexity. Den er den irriterende, men nødvendige ven, der altid har sine kilder i orden. Hvor andre AI-modeller kan have en tendens til at ”hallucinere” – altså finde på ting, der lyder rigtige, men er lodret løgn, så insisterer Perplexity på at vise dig, hvor den har sin viden fra. Det er det ultimative værktøj til eleven (og læreren), der vil faktatjekke frem for blot at få skrevet en stil. Det er mit foretrukne værktøj til at finde kilder til undervisningen og studier omkring min didaktik og pædagogik.
Ja, ChatGPT. Der kan man kigge på vores tidligere post. Der er en masse etik og moral, som gør, at jeg ikke ønsker at bruge den platform. Dette gælder også Elon Musks “Gronk” og det projekt Mark Zuckerberg og Facebook har kørene.
Der er også flere europæriske sprogmodeller/KI/Ai, dem har jeg på min To-Do-liste 😊
Valget af model handler altså ikke kun om teknik, men om pædagogisk intention. Vil vi have sikkerhed (Skolebot), kreativ dybde (Claude), hurtig søgning (Gemini) eller kildekritisk præcision (Perplexity)?
Vi skal turde vælge en model efter opgaven, præcis som vi vælger mellem en hammer og en skruetrækker. Men uanset hvad vi vælger, skal vi huske, at det stadig er os, der skal styre retningen, ellers ender vi som passagerer i vores egen undervisning
Kort sagt
- Skolebot er den pligtopfyldende pædagog, der kender alle skolens regler og aldrig lader eleverne løbe ud på vejen. Du kan trygt lade dem være alene, men du ved også, at der ikke bliver eksperimenteret med de helt store, vilde projekter.
- Claude er den kreative humanist, der elsker at nørde med sproglige nuancer, smukke opstillinger og dybe analyser, men som måske glemmer at tjekke uret.
- Gemini er den hypereffektive administrator, der har styr på alle dokumenter og lynhurtigt kan skabe struktur, men som nogle gange prioriterer fart over grundighed.
- Perplexity er den kritiske bibliotekar, der nægter at sige noget uden at have en kildehenvisning klar i hånden.
Se AI – Fremtidensskoler for mere og download en plakat til din skole.
