Har du også prøvet at løbe rundt fra elev til elev, fordi der var så mange spørgsmål? Måske kan kunstig intelligens hjælpe.
Hvis du har arbejdet med læring og undervisning, kender du sikkert til Vygotskijs teori om Zonen for Nærmeste Udvikling (ZNU). Begrebet er en central del af lærer- og pædagoguddannelserne, og det er med god grund. ZNU giver os en teoretisk stærk ramme til at forstå, hvordan læring foregår i sammenspillet mellem eleven og den vidende anden. I 2025 har den vidende anden imidlertid fået endnu en potentiel spiller, nemlig AI, og det kræver, at man lige genbesøger sine lærebøger (eller denne artikel) for at opfriske, hvad den vidnende anden skal kunne, og hvordan vi eventuelt kan tænke AI ind i undervisningen.
Kort sagt beskriver ZNU afstanden mellem det, en elev kan klare alene, og det, en elev kan klare med hjælp fra en anden. Teorien er nyttig for undervisere, da den giver en forståelse for, hvad der kan være på spil i elevens læring, hvis opgaven virker uoverkommelig. Hvis en elev rammer muren, skal de bare have lidt hjælp fra en vidende anden – ofte læreren.
Skal det være læreren, der hjælper eleverne videre? Nej, det kan også være andre elever, forældrene, internettet eller som noget nyt, kunstig intelligens. Fordelen med sidstnævnte er, at kunstig intelligens ved en masse, er lige ved hånden og ofte kan skræddersy information, så det passer til lige præcis den målgruppe, man har med at gøre. Derfor synes vi, at læreren skal overveje, hvordan de kan implementere kunstig intelligens i undervisningen, så den kan støtte de elever, der har brug for hjælp.
Hvordan kan man bruge kunstig intelligens som en vidende anden i undervisningen?
For det første kunne læreren på forhånd bede Skolebot om at forklare et emne på flere måder med varierende sværhedsgrad. Denne metode forhindrer, at eleverne anvender kunstig intelligens til snyd. Læreren skal blot forudsige, hvad der kan være svært for eleverne, eller bede Skolebot om at forudse det. For det andet kan eleverne få anvisninger til, hvad de kan spørge Skolebot om, og hvordan de kan spørge. Dette kunne fx være i opgaveformuleringen, at eleverne bliver bedt om at stille et specifikt spørgsmål til Skolebot, og derefter nedskrive korrespondancen. Denne metode kræver i højere grad, at eleverne har fået undervisning i, hvordan man anvender AI fornuftigt som sparringspartner, ellers kan det hurtigt blive en ”copy-paste” øvelse. Vi anbefaler, at man anvender fx Skolebot, der har indbyggede modeller, der guider eleverne frem for at give et hurtigt svar.
Kunstig intelligens kan bruges som en vidende anden, der kan hjælpe eleverne videre i deres læring. Foruden at være vide en masse (nogle gange også en masse forkert), være let tilgængelig og god til at forklare, kan kunstig intelligens også være med til at lette presset på læreren i undervisningen. Så hvis du oplever, at eleverne sidder lidt for længe og venter på hjælp, så prøv at implementere Skolebot i din undervisning.