AI i undervisningen 

Kunstig intelligens er blevet en stor del af unge danskeres hverdag – også når de er i skole. Derfor er det vigtigt, at de bliver undervist i, hvordan de kan bruge dette nye værktøj på en velovervejet måde. Samtidig tager vi som undervisere stilling til, hvordan vi vil tilrettelægge undervisning, hvor AI indgår, så eleverne kan blive fortrolige med den nye teknologi. Prøv denne øvelse og oplev, hvordan læreren kan inkludere AI i undervisningen.  

Øvelse 1: Interviewet 

Formål: Eleverne får en forståelse for, hvordan sprogmodeller virker. 

Fremgangsmåde: 

  1. Sæt eleverne sammen i grupper af 3-4 personer.​ 
  1. Hver gruppe vælger én person, som skal være interviewer. Intervieweren skal stille gruppen spørgsmål. Resten af gruppen skal besvare spørgsmål. 
  1. Intervieweren får udleveret et ark med simple spørgsmål, fx ”Hvad fik du til morgenmad?”. Spørgsmålene skal være ligetil og relaterbare.  
  1. Intervieweren stiller ét spørgsmål ad gangen. Interviewpersonerne skal sammen besvare spørgsmålet, men de skiftes til at sige ét ord hver, indtil de tilsammen har svaret. 
  1. Når alle grupper har været igennem spørgsmålene, overføres erfaringerne fra legen til sprogmodellers sandsynlighedsbaserede svar. Pointen er, at man kan få mange svarmuligheder, når man prompter. Nogle giver mening, andre giver mindre mening.  

Obs: 

  • Det er en god idé at have ekstra spørgsmål med, så hurtige grupper kan fortsætte øvelsen. Disse spørgsmål kan med fordel være lidt sværere. 
  • Hvis det er første gang, at I laver øvelsen i klassen, er det en god idé at udføre et eksempel på øvelsen foran klassen. 
Share the Post: