Der gik ikke lang tid, før jeg som dugfrisk lærer stødte på begrebet Co-teaching. Hele personalegruppen blev samlet i kantinen ved skolestart, og efter at have forsynet sig med lærerkaffe og lidt til den søde tand, fik vi præsenteret den nye fantastiske idé, som skulle styrke elevernes læring. Årets skemaer ville fremover indeholde såkaldte Co-teaching timer, hvor to undervisere var til stede i klassen. Som minimum ville det være ét ekstra sæt hænder til at løfte opgaven i klasserummet, så hvad kunne gå galt?
Co-teaching er kort fortalt en undervisningsmetode, hvor to undervisere har fælles ansvar for undervisningen i klassen. Det kan se ud på forskellige måder, fx stationsundervisning, parallelundervisning, teamundervisning eller observatør/støtte. Metoden forudsætter imidlertid et ligeværdigt samarbejde og fælles planlægning, ellers går Co-teaching hurtigt hen og bliver en støttelærerordning.
Og en støttelærerordning var præcis, hvad Co-teaching endte med at blive for mig. Lærerne fik hverken fælles ansvar for timerne eller tid til fælles forberedelse. Der var stadig én lærer, som skulle forberede undervisningen, lave årsplanen og tage til eksamen. Hvis den sædvanlige løben rundt på skolegangen undtagelsesvis var aftaget en smule, kunne man måske nå at indvie sin Co-teacher i planerne. Alternativt mødtes man først, når timen gik i gang.
Men i det mindste fik man en støttelærer? Nej, ikke altid. Flere gange oplevede jeg, at min kollega spurgte: ”Er der brug for mig, for ellers kunne jeg godt bruge tiden på forberedelse?”. Det var ærgerligt, men i en presset hverdag skærer man fra, hvor det giver mest mening. Og var det virkelig meningsfuldt, at begge undervisere var til stede, når man alligevel ikke havde fælles ansvar og forberedt sammen?
Co-teaching er en rigtig god idé, og på trods af ovenstående beretning har vi også oplevet, at det kan fungere godt. Men bare fordi man har to lærere i samme klasseværelse, er der ikke nødvendigvis tale om samarbejde – for slet ikke at sige Co-teaching. Det vil kræve fælles ansvar og forberedelse, og det skal skoleledelsen huske at finde tid til!